dagbog – camilla – 2013 – 2

2013-1

2014-1

2014-2

2015-1

2015-2

2016-1

2016-2

2017-1

 

01-07-2013: Lægen ringede med svar på podningen, der viste lidt blandede bakterie-flora og hun har derfor udskrevet noget fucidin til Camilla, som hun skal smøres med 2 gange i døgnet indtil det ser pænere ud (typisk en uges tid).

 

02-07-2013: Sundhedsplejersken var her igen i dag og hun synes også at Camilla er en fin pige. Hun havde ikke noget at sætte på hende. Hun blev nu vejet til 3850 g (fødselsvægt) og målte 54,5 cm, så vi må nu gå ture med hende i barnevognen og lade hende sove ude.

 

05-07-2013: Camilla var (som sædvanligt) temmelig længe om at falde i søvn i går aftes. Til gengæld sov hun 4-4½ time i streg i nat, spiste og sov så igen 3 timer. Vi håber på at hun vil fortsætte sådan og med tiden tage længere og længere lure om natten.

 

09-07-2013: Vi har nu afsluttet Camillas fucidin-behandling og navlen er bare blevet så fin, så det lader til at have hjulpet.

 

17-07-2013: Camilla var kun oppe én gang i nat mellem kl. 22.45 og 06.45, så det var lækkert. Håber stadig på at det kan blive en rytme og ikke kun noget der sker en gang om ugen.

 

22-07-2013: Så blev Camilla 1 måned og hun vejer nu 4,6 kg og måler 56 cm. Nætterne fungerer typisk også ved at hun “sover” ca. 8 timer – kun afbrudt af en enkelt amning.

 

31-07-2013: Camilla var til 5-ugers-undersøgelse hos lægen i dag. Han sagde at hun er en rigtig fin pige og at der ikke var noget at komme efter. Hun målte 58 cm og vejede 4,74 kg. Hun ligger lidt over gennemsnittet på vækstkurverne, men vægt og længde passer fint sammen. Camilla er desuden begyndt at spise mindst 2 gange om natten.

 

05-08-2013: Jeg var i tvivl omkring om Camilla sov for meget og spiste for lidt i løbet af døgnet og har derfor holdt hende meget under opsyn og noteret op i løbet af det sidste døgn. Det seneste døgn har hun spist 8 gange (hun må bare ikke komme under 6 gange) og sovet 10½ time (normalen er 16 timer for børn i hendes alder), så mine bange anelser viste altså det modsatte, men jeg fortsætter undersøgelsen nogle dage endnu.

 

06-08-2013: I dag har Camilla endnu engang spist 8 gange og sovet 13½ timer.

 

07-08-2013: Camilla er begyndt at bruge tungen en del. Hun har i dag sovet ca. 15 timer og spist 7 gange, så hun tilpasser altså selv fint sit søvn- og spisebehov.

 

14-08-2013: Aftenerne med Camilla er lidt hårde i øjeblikket. Fra ca. 18-22 skriger hun konstant fordi hun vil spise (og SÅ meget mad er der altså ikke til hende). Hun kan kun holdes i ro ved at gå rundt med hende eller give hende lov at sutte ved brystet. Idet hun endnu ikke vil tage sutten er dette ikke en mulighed for trøst og beroligelse.

 

15-08-2013: Camilla er blevet meget stærk i nakken og kan løfte hovedet selv i kort tid når hun ligger på maven.

 

16-08-2013: Camilla og mor mødtes med mødregruppen for første gang i dag. Camilla sov under hele seancen, mens mor hyggede med de andre mødre. Vi er pt. 5 i gruppen. Børnene er mellem 1 og 3 måneder gamle og mødrene i alderen 29-37 år.

 

22-08-2013: De sidste dage har Camilla sovet skiftevis igennem og været oppe 1-2 gange om natten. Natten til søndag sov hun 7 timer i streg, natten til mandag var hun oppe 2 gange, natten til tirsdag sov hun 8 timer i streg, natten til onsdag var hun oppe 1 gang og natten til torsdag sov hun igen 8 timer i streg, så vi begynder så småt at finde en god rytme herhjemme.

 

28-08-2013: Camilla har de sidste 4 nætter sovet igennem fra ca. 22-05.30, så det håber vi på er standarden fremover. Hun vil stadig ikke tage sutten, men er blevet mere rolig om aftenen, så hun ikke længere skriger i 5-6 timer.

 

30-08-2013: I dag var sundhedsplejersken her. Camilla blev målt til 62 cm og vejet til 5350g, så hun vokser sandelig fint. Hun er lidt tør i huden, men ellers havde sundhedsplejersken ikke noget at sige udover at hun er en fin lille pige. Hun sover stadig igennem om natten. Om eftermiddagen var Camilla med mor til babysvømning for første gang. Det tog hun virkelig pænt og først efter 25min i vandet begyndte hun at pylre lidt, så vi gik lidt tidligere op denne første gang, men glæder os til at komme af sted igen i næste uge. Om aftenen blev hun passet hos oldemor af oldemor, farmor og farfar og fik flaske med modermælk. Det havde hun spist pænt.

 

06-09-2013: Vandet til babysvømning var lidt koldt i dag og Camilla var lidt pylret de første 5-10min, men det virker ikke til at hun er bange for vandet – heldigvis. Der var en ny instruktør i dag og hun er (endnu) ikke så god som hende vi havde sidste gang. Vi var kun 3 i dag og én af dem snakker om at flytte hold, så hvis holdet bliver lukket ned, må jeg se om jeg kan få Camilla flyttet til et andet hold.

 

11-09-2013: Camilla er begyndt at sige mange lyde. Det er virkelig hyggeligt at høre på når hun ligger og “snakker”.

 

20-09-2013: I dag havde vi en god oplevelse til svømning, så vi fortsætter på holdet og håber på at det fortsætter sådan. Og HURRA – endelig har vi fået Camilla til at bruge sutten – også når hun ligger for sig selv.

 

24-09-2013: Camilla har i dag fået sin 3-måneders vaccination. Hun skreg en del da hun fik den, men blev hurtigt god igen, smilede til lægen inden vi gik derfra og der har ikke været noget at mærke siden.

 

05-10-2013: I dag blev Camilla døbt i Astrup Kirke. Det var en dåbsgudtjeneste, så det var kun hende det handlede om. Camilla opførte sig eksemplarisk i kirken og sov under selve dåben. Bagefter havde vi inviteret venner og familie på buffet i vores hjem. Der var mange gæster og Camilla fik mange gode gaver. Vejret var heldigvis dejligt, så inden kaffen trak folk ud på terrassen og nød solen. Camilla sov under det meste af festen, så hun fik desværre ikke snakket med så mange af hendes gæster, men hendes forældre og storesøster havde i hvert fald en super dejlig dag.

 

15-10-2013: I dag var Camilla med mor på shopping i Århus. Vi skulle bytte en gave fra barnedåben og herefter fik vi købt lidt forskelligt – bl.a. årets første julegave.

 

16-10-2013: I dag var Camillas første tur på biblioteket i Solbjerg. Hun sad i sofaen og hyggede med mor det meste af tiden, men lå også i den store runde legegård sammen med Cecilie en kort stund.

 

05-11-2013: Camilla er begyndt at sige mange lyde – heriblandt mange hvin. Det har så resulteret i at det åbenbart er sjovere at “snakke” end at sove, så lurene er begrænset herhjemme for tiden. Hun er også begyndt at vågne 2 gange om natten igen (omkring midnat og igen ved 3-tiden) og så står hun jo op sammen med Cecilie kl. 6.

 

08-11-2013: Nu har Camilla vendt sig for første gang. Med meget besvær fik hun trillet fra ryg til mave, men det er endnu ikke en konsekvent handling.

 

19-11-2013: Camilla fik MEGET tynd (flydende) grød for første gang i dag, men overvejer om det er lidt for tidligt, for hun virker ikke så interesseret i det.

 

20-11-2013: Gav Camilla 2 teskefulde grød igen i dag, men hun virker stadig ikke interesseret. Så jeg tror lige vi ser tiden lidt an og prøver igen om en uges tid.

 

25-11-2013: Camilla er begyndt at “række tunge”. Desuden fik hun i dag sin 5-måneders vaccination + undersøgelse hos lægen. Hun blev meget ked af det da hun blev stukket og det blødte også en del bagefter. Men generelt er hun fin. Lægen vejede hende til 6,8 kg og målte hende til 66,5 cm. I løbet af aftenen fik Camilla høj feber og hun sover i nat inde hos mor og far.

 

26-11-2013: Heldigvis forsvandt Camillas feber i løbet af natten og her til morgen var der intet at bemærke, så det har sandsynligvis bare været en reaktion på vaccinen.

 

30-11-2013: Camilla er begyndt at “snakke” og eksperimentere med lydene. Det er nu så hyggeligt at høre på, men hun kan godt nok være højlydt.

 

01-12-2013: Nu er det blevet december og julestemningen spreder sig i det lille hjem på Kærgårdsvej. Da hele familien var vågne, havde spist og var kommet i tøjet var der 1. adventsgave fra oldemor. Camilla fik en bog ællinger man kan føle på. Bagefter gik vi ned til Fritidscentret for at se byens juletræ blive tændt. Vi mødtes med oldemor dernede, idet hun har skænket juletræet i år. Desværre skete der ikke noget, men Camilla så nysgerrigt til fra klapvognen. Bagefter fik vi kaffe hos oldemor. Om eftermiddagen kom farmor og farfar med julekalender og Camilla pakkede den første pakke op sammen med mor. Hun fik en bamse-rangle – rigtig sød. Efter aftensmad var det så blevet tid til at pakke første adventspakke op fra moster. Camilla fik et par ternede bukser, en fin hvid trøje og en bodystocking med “Andrea”. En begavet lille pige her på hendes første juledag.

 

02-12-2013: I dag har Camilla og mor været til åbent hus hos sundhedsplejersken, for at høre om det at starte op på fast føde (grød/mos). Der var ikke meget nyt i det, men det var fint at komme af sted. Der var nogle ting der blev genopfrisket og Camilla må nok hellere snart komme i gang med det grødspiseri. Camillas 2. pakke i julekalenderen indeholdt 2 bogstøtter med elefanter.

 

03-12-2013: Camilla har været med mor og Tante Ie i Ikea, for bl.a. at hente den sansegynge som Ie og Anders gav Camilla i dåbsgave. Nu mangler den så bare at blive samlet og hængt op. Det var en hyggelig formiddag, men både mor og Camilla var meget trætte da vi tog derfra igen. Camilla fik i pakkekalenderen i dag en t-shirt som farfar og farmor har købt i Barcelona, samt et glas grød og en ske.

 

04-12-2013: Camilla var ikke i mødregruppe i dag, da både hun og mor hoster rigtig meget og ikke ville risikere at smitte de andre. Så det har været en dag på sofaen. I kalenderpakke fik Camilla en dækkeserviet med billeder af hende og familien.

 

05-12-2013: Camilla har været på shopping i Horsens med mor og moster i dag. Pga. stormen var babysvømning aflyst, men vi ville alligevel ikke være taget af sted, idet alle hoster. Camilla fik i dagens pakke en lille gepard-bamse og det faldt i god jord hos de unge damer.

 

06-12-2013: Det blev en oplevelsesrig morgen for Camilla. Far skulle til hudlæge i Horsens og mor og Camilla tog med. “Bodil” (stormen dagen før) og snevejret havde dog spillet trafikanterne på landevejen et lille puds her til morgen og vi holdt derfor i kø i ca. 10min for at passere et uheld. Da vi nåede til Horsens gik bilen i stå og mens far måtte gå det sidste stykke til hudlægen, mens mor og Camilla ventede i bilen på Dansk Autohjælp. Det lykkedes far at nå tilbage til bilen inden vi blev bugseret til mekanikeren i Solbjerg. Far gik herefter hjem efter den anden bil og hentede så mor og Camilla hos mekanikeren og kørte dem hjem inden han selv tog på arbejde. Dagens kalendergave bød på et lille puslespil af en eskimo.

 

07-12-2013: Camilla var med Cecilie, mor, far, oldemor, farmor og farfar til juletræsfest med Cecilies institution. I starten var hun meget optaget af lysene i loftet, juletræet og det der foregik omkring hende. Men efter lidt tid blev hun træt og faldt i søvn i barnevognen indtil vi skulle hjem. Dagens pakkekalender bød på et puslespil med dutter til at tage brikker op og i.

 

08-12-2013: Søndag formiddag bød på adventspakke fra moster og Camilla fik nogle søde og bløde bondegårdsdyr, som både hun og Cecilie er meget fascinerede af. Oldemor kom forbi og passede pigerne, mens mor og far hentede juletræ hos Tage. Om aftenen fik Camilla pakkekalendergave, hvori der var et par lyserøde bukser, samt lilla strømpebukser.

 

09-12-2013: I dag var bare en kedelig hjemmedag sammen med mor, hvor der skulle samles kræfter efter weekenden. Om eftermiddagen gik vi op og hentede Cecilie, idet vi jo stadig ingen bil har at køre i. Til aften fik Camilla en rød kop med en bamse på, en teske og en sød blå og lyserød bluse med radiser på.

 

10-12-2013: I dag blev Camilla passet hos oldemor, mens mor lånte oldemors bil til at køre til Odder efter julegaver. De hyggede sig, men hun var meget træt da mor kom tilbage efter hende, faldt i søvn på vejen hjem og sov helt indtil vi alligevel skulle af sted for at hente Cecilie. Dagens pakkekalender var en dejlig blød pude med en giraf.

 

11-12-2013: I dag har Camilla og mor været i mødregruppe hos Tobias og hans mor Mette. Det var rigtig hyggeligt. På vej derud stoppede vi op hos Brugsen og afleverede julesokker til julemanden. Derefter gik vi i kiosken for at hente brød. På vejen hjem gik vi forbi apoteket og mekanikeren, for at hente vores bilnøgler. I pakkekalender i dag fik Camilla en kop med prinsesser på.

 

12-12-2013: I dag var så første dag til babysvømning på det nye hold. Instruktøren virker meget sød, men der er heller ikke ret mange på dette hold. Dagens pakkekalender indeholdt en dyb og en flad tallerken med prinsesser på.

 

13-12-2013: I dag fik vi klaret et par juleindkøb i MegaSyd og bestilt hvad der skulle bestilles på nettet. Til aften tog far, Cecilie og Diesel ned til oldemor, men Camilla måtte blive hjemme ved mor, der var syg. I pakkekalender i dag fik Camilla en bog om tal.

 

14-12-2013: I dag skulle vi have været til fødselsdag hos kusine Ida, men måtte melde afbud pga. de sidste dages maveonde, så vi ikke risikerede at smitte nogen lige op til jul. I stedet blev dagen brugt på leg med børnene på skift mens den anden sov. Camilla fik i pakkekalender et rigtig sødt stof-tog.

 

15-12-2013: I dag er vi endnu engang begyndt på grød. Camilla spiser stadig kun små portioner af en tynd grød. Mor skulle til EM i svømning i Herning og inden hun tog af sted åbnede vi adventsgaven, som var 2 sangbøger, og dagens pakke i pakkekalenderen, der var træbogstaver til værelsesdøren. Far skulle putte Camilla, men hun ville ikke tage sin flaske inden sengetid og endte derfor med at skrige sig selv i søvn. Da mor kom hjem vågnede hun, fik lidt mad og lagde sig til at sove igen.

 

16-12-2013: I dag var mor og Camilla til møde hos skoletandlægen omkring tandbørstning og de første tænder. Der var ikke meget nyt, men det har jo aldrig skadet nogen at få tingene genopfrisket. Camilla fik i pakkekalender i dag et par grå strømpebukser, en grøn ske og en grøn kop med en frø på.

 

17-12-2013: I dag var Camilla og mor i svømmehallen i Horsens med Tobias og Felix (og deres mødre, Mette og Maria) fra mødregruppen. Det var en skøn tur og et par meget trætte børn vi havde med hjem. I dagens pakkekalendergave var der 2 par strømper med dutter under fødderne.

 

18-12-2013: I dag var mor og Camilla i Århus for at købe de sidste julegaver. Der var heldigvis ikke så mange mennesker og da vi vidste nøjagtigt hvad vi gik efter, var det rimelig effektivt. Dagens kalenderpakke bød på en sol-/blomst-pude.

 

19-12-2013: I formiddag kom oldemor forbi og lyttede til Camilla, der lå og sov, mens mor var til tandlæge. Om eftermiddagen hentede vi oldemor og Cecilie i vuggestuen og tog til svømning. Der var afløser på i dag, men hun var enormt dygtig, så vi håber egentlig på at kunne få plads på hendes hold i næste sæson. I kalenderpakken i dag var der en lyseblå og lyserød kjole med blomster, radiser og sommerfugle på.

 

20-12-2013: Camilla har sovet og slappet af i dag mens mor har pakket julegaver ind. Hun var dog også lige et hurtigt smut med mor i Terapi Hobby. Til aften spiste vi vanen tro hos oldemor, hvor der i aften ikke var andre end os. I kalendergave fik Camilla en blæksprutte-snurretop.

 

21-12-2013: Camilla tog til formiddag med far og mor ned til oldemor og fik kaffe. Far kørte efter kaffen ud for at hjælpe et vennepar (Florian og Turid) med at flytte, mens mor og Camilla blev hos oldemor. Det var egentlig meningen at Camilla i dag skulle have haft grød 2 gange, men da hun ikke havde sovet meget var hun simpelthen bare så træt til aften at det ikke var nogen succes at putte mad i hende, så hun spiste ved mor og efter aftensmaden kørte vi hjem og lagde hende i seng. Oldemor kom og lyttede efter pigerne mens mor tog et par timer til fødselsdag hos Turid i deres nye hus. Dagens pakkekalendergave var en gul badeand og 3 par strømper.

 

22-12-2013: I dag bliver Camilla 6 måneder. Hun vejer nu 6,5 kg og måler 70 cm. Camilla sov længe i dag og mor måtte vække hende, så hun kunne nå at åbne sin adventsgave, der var en Brio helikopter, inden vi skulle til fødselsdag hos kusine Ida. Camilla sov kun en kort eftermiddagslur hos Ida, så det var en meget træt pige, der blev puttet til aften. Da vi kom hjem fra fødselsdag fik pigerne en gave af oldemor i forbindelse med Camillas halve fødselsdag. Det var en kælk, som de glæder sig til at skulle ud at prøve når der kommer sne. Dagens kalenderpakke var et par grå strømpebukser med lilla prikker, samt en bog om sengetid.