dagbog – camilla – 2014 – 2

2013-1

2013-2

2014-1

2015-1

2015-2

2016-1

2016-2

2017-1

 

01-07-2014: Camilla har i middagsstunden i dag, mens de store sov, hygget med klodser på stuen sammen med Conrad, Laurits og Emili Sophia.

 

10-07-2014: I dag ringede de fra vuggestuen og sagde at Camilla var meget ked af det og de slet ikke kunne få hende til at falde til ro. En halv time senere måtte far hente hende, idet hun havde kastet op. Da hun først kom hjem og fik sovet lidt var der dog ikke noget og hun spiste også fint sin aftensmad.

 

11-07-2014: Efter en god nats søvn valgte vi at sende Camilla i vuggestue i dag, idet hun havde det fint. Men allerede ved 9-tiden ringede de og sagde at hun havde kastet op igen og oldemor måtte hente hende. Hun fik lidt at spise og en lur på 1½ time og var frisk og glad resten af dagen.

 

13-07-2014: Farfars fødselsdag. Camilla er desuden blevet rigtig glad for at lave “high five” med folk, hvis man stikker en flad hånd frem mod hende.

 

14-07-2014: Camilla sov helt til kl. 8.20 i dag og da regnede silede ned blev vi enige om at give hende en feriedag hjemme, hvor hun bl.a. var med mor, far og Cecilie i Rema for at handle ind. Fordi hun stod så sent op fik hun kun en enkelt lur midt på dagen. Desværre blev hun vækket af at oldemor kiggede forbi, så luren blev kun på 1 time og hun var derfor meget træt til aften, da hun blev lagt i seng.

 

15-07-2014: Camilla sov også kun én lur i vuggestuen i dag – fra 12.15-14 – og vi snakkede om at prøve at starte på en ny rytme når det sædvanlige personale er tilbage igen i næste uge. Børnene lavede klatkager over bål i dag og Camilla smagte dem også. Herhjemme er Camilla begyndt at få nogle skrammer. Hun har fået en lille bule i panden over det venstre øje, men vi så ikke hvad der skete. Til aften begyndte hun at rejse sig op ved sofabordet, så nu skal vi have gang i gå-træningen snart.

 

19-07-2014: Oldemor Jytte havde inviteret til 80-års fødselsdag i Tivoli Friheden. Vi var inviteret til kl. 13 og Camilla, der var vågnet sent, nåede derfor ikke at sove inden vi tog af sted. Hun fik dog en lille lur (ca. 5min) i bilen på vej til Tivoli. Til forret fik vi kammuslinger og Camilla spiste ca. 1½ kammusling og sov derefter et par timer i barnevognen. Derfor gik hun også glip af resten af middagen og omkring aftensmadstid blev sulten igen. Vi fik lov at tage mad fra buffetten til børnene og Camilla spiste pasta, en rød pølse. frikadelle, kyllingespyd, krydderpølse og hvad vi ellers serverede for hende. Vi var først hjemme ca. 20.30 hvor hun blev lagt i seng og sov sødt hele natten.

 

20-07-2014: Camilla er begyndt at tage små skridt efter gåvogn eller når man holder hende i hænderne. Men det er stadig meget ustabilt og indimellem glemmer hun at flytte benene når hun skubber vognen fremad og så er det altså ikke nemt.

 

21-07-2014: Nu hvor Camilla den seneste uge stort set kun har sovet en enkelt lur i løbet af dagen, aftalte vi med pædagogen i vuggestuen i dag at vi vil prøve at køre hende ind i en ny rytme. Så er det ikke sikkert at det i starten bliver hver dag, men vi tager det som det kommer. Hun står jo også 1-1½ time tidligere op end hun gjorde i sidste uge. I dag sov Camilla kun én lur i vuggestuen fra 11-13.20, men så var hun også træt ved 18-tiden og faldt forholdsvis hurtigt i søvn da hun var blevet puttet.

 

22-07-2014: I dag ringede vuggestuen og sagde at Camilla har fået øjenbetændelse. Vi behøvede ikke at hente hende, men vi ringede til lægen og fik hende til at udskrive øjendråber til Camilla, så vi kan få påbegyndt behandlingen og hun dermed kan komme af sted igen i morgen. Vi var to om at give hende dråberne, så den ene kunne holde hoved, arme og ben, mens den anden åbnede hendes øjne og dryppede, men hun tog det faktisk enormt pænt og blev slet ikke ked af det. Camilla har fået endnu en tand i undermunden (venstre ved siden af fortanden) og der er også en på vej i højre side.

 

23-07-2014: Allerede her til morgen så Camillas øje meget bedre ud. Der var ingen pus og heller ingen rødme. Måske var det bare en irritation i øjet, men nu fortsætter vi behandlingen ugen ud, for Camilla tager det jo enormt flot. Nu hvor Camilla kun sover en enkelt lur i vuggestuen midt på dagen, så kan hun jo komme med på tur og i dag var med en tur ved søen. Hun blev kørt i “bussen” derned og hjem igen, men var også ude at mærke græsset, mens de var dernede. Hun sov i dag fra 11-13.10, så hun er ret stabil – selvom det måske var ønskeligt at hun lige sov lidt længere, men det kommer måske når det ikke længere er så varmt, for der er jo ingen der kan sove i 30 grader!!

 

24-07-2014: Camilla har ikke sovet så godt i nat og sov derfor 2×2 timer i vuggestuen i dag. Da Camilla blev hentet i dag var hun lidt varm og til aften ville hun slet ikke spise, så hun fik i stedet tilbudt en skål youghurt med havregryn og der gled 2 portioner ned. Hendes temperatur var 37,9 da hun blev lagt i seng. Hun har fået en tand mere i undermunden, så vi tror bare at det er endnu en tand-feber, så det er sikkert hurtigt ovre igen.

 

25-07-2014: Camilla har sovet nogenlunde i nat og feberen var væk her til morgen, så Camilla kom i vuggestue. Hun sov dog kun 1 time og var dermed temmelig træt til aften og faldt hurtigt i søvn.

 

29-07-2014: Camilla var med på rundtur i Solbjerg i dag sammen med Olivia, Alberte, Melina, Mikkel, Sophia, Silje, Laurits S, Cecilie og Maya fra vuggestuen. De gik forbi Mayas nye hus, så en kran der var i gang ved kiosken, plukkede hyben og rosenblade, og havde et stop ved en lille legeplads ved skolen. En skøn tur i det varme sommervejr.

 

30-07-2014: Camilla virkede meget træt her til morgen, så vi aftalte i vuggestuen at hun måske nok skulle have to lure i dag. Til formiddag sov hun ca. 1 time og så tog hun 1½ times eftermiddagslur. Til aften begyndte vi at øve Camilla i selv at spise med ske og hun er faktisk allerede meget dygtig til det, så det skal nok komme hurtigt.

 

31-07-2014: I dag er Camilla taget på to dages ferie hos farmor og farfar sammen med Cecilie.

 

09-08-2014: Camilla blev passet hos faster og Henrik i dag mens mor og far var i biografen. Det var første gang hun skulle overnatte der, men det var gået helt fint og hun sov da også omkring to timer.

 

10-08-2014: Camilla er blevet rigtig stabil på benene efterhånden og kan også stå få sekunder alene. Desuden er hun blevet glad for at øve sig i at gå – mest med os i hånden, men i dag skubbede hun dog også med dukkevognen (godt nok sidelæns), men gå-vognen siger hende ikke så meget, men gangen begynder nok snart at komme. Hun er begyndt at prøve grænser voldsomt meget af, hvilket til aften resulterede i et hysterisk anfald, fordi hun ikke måtte få mere pasta inden hun havde spist sine grøntsager. Samtidig var hun vidst meget træt, for hun lagde sig til at sove med det samme hun blev lagt i seng.

 

11-08-2014: Der blev lavet bål i vuggestuen i dag og Camilla var med til at sidde rundt om det og hygge.

 

14-08-2014: Camilla har sammen med Conrad, Laurits S, Sara og Tristan været på biblioteket i dag. Her legede de i puderne og læste i bøger. Hun er begyndt at vise stor interesse for at gå (stadig med støtte) og vil faktisk ikke så gerne sættes ned på gulvet. Hun vil også meget gerne selv putte skeen i munden når vi spiser, men vi putter selvfølgelig stadig noget på den for hende.

 

15-08-2014: I dag har vuggestuen nydt det fantastiske solskinsvejr på legepladsen overfor Spiren, hvor de har leget gemmeleg, vippet, rutsjet, gået balance, gynget og leget i legehuset.

 

18-08-2014: I dag satte vuggestuen gang i deres temauge om kroppen. De startede i fællesrummet på det grønne tæppe med at synge sange om kroppen, fx “tommelfinger”, “hoved, skulder, knæ og tå”, “Boogie Woogie”, “se mine hænder” osv. Efterfølgende legede de “fluesmækker-leg” og “i min butik” med billeder af forskellige kropsdele. Alle børnene nåede også en tur på legepladsen.

 

19-08-2014: I dag fortsatte temaugen i vuggestuen om kroppen og det har været både sjovt, men også lidt udfordrende for nogle børn. De har nemlig skullet ligge på ryggen mens de fik tegnet rundt om deres kroppe og de har fået tegnet hænder og fødder. Alle kroppene, hænderne og fødderne hænger som udsmykning i fællesrummet. En super god dag i kroppens tegn.

 

20-08-2014: I dag har vuggestuen haft en aktiv dag med en kæmpe motorikbane i både fællesrummet og på girafstuen. De samlede alt hvad de havde af balancebolde/plader, store gymnastikbolde, madrasser til at slå kolbøtter på, tunnelen til at kravle igennem, lavede en “rutsjebane” til at glide ned ad og kravle op ad igen, og flere andre forhindringer. Så blev der ellers knoklet igennem, så alle blev helt svedte.

 

21-08-2014: I dag har Camilla sammen med Sophia, Aya, Olivia, Mikkel, Laurits og Albert været en tur i Kærgården, hvor de legede på deres fantastiske legeplads og de så også Cirkus Krone forlade byen.

 

22-08-2014: I dag holdte vuggestuen afslutning på en fantastisk uge i kroppens tegn. De havde sanserum, hvor børnene nød at få massage. De har fået et skønt fodbad og var meget optagede af diskokuglen som funklede i mørket og billederne på væggen af det flotte hav og de dejlige bølgelyde var rare at lytte til. Til aften spiste vi sov altid hos oldemor, men i dag var Niels, Nicolai og Benedicte der også. Camilla tog med farmor og farfar hjem og sov der natten over.

 

25-08-2014: Camilla har ferie og i dag var hun med mor, far, Cecilie, moster, onkel og kusinerne Laura og Ida i Legoland. Der var ikke meget at lave for hende og hun sad det meste af tiden i barnevognen. Hun var dog en tur i Pariserhjulet, fik en masse at spise og tog sig også en lille middagslur i barnevognen. Da forlystelserne var lukket og de fleste havde forladt parken blev Camilla også “sluppet løs” på legepladsen i Fabuland, hvor hun hyggede sig med at kravle rundt og rejse sig op ad de forskellige ting, samt kravle på alt det hun kunne. Camilla brugte også tid i de store baljer med duplo-klodser, hvor hun havde travlt med at forsøge at tømme baljerne ved at kaste klodserne ud af dem. En fin dag, men hun er nok stadig lidt for lille til sådan en oplevelse – specielt fordi hun meget gerne vil kravle ud af alting, så man kan ikke rigtig have hende med i nogen forlystelser.

 

26-08-2014: I dag sov vi længe, var ude at handle og en tur i hundeskoven med Diesel. Til aften kom oldemor og passede Camilla og Cecilie mens mor og far var til Solbjerg Sø Løbet. Camilla sov dejligt da mor og far kom hjem ca. 19.30.

 

28-08-2014: I dag havde far fødselsdag, så vi startede dagen med lækker morgenmad sammen med oldemor. Camilla spiste både røræg, pandekager og arme riddere med stor lyst. Svømning startede op igen i dag og både mor, far og oldemor var af sted. Camilla var enormt begejstret for at komme i vandet igen og både arme og ben kørte aktivt. Det er tydeligt at mærke at hun er blevet ældre idet hun nu selv sidder på kanten og selv samler ting op i vandet osv. I omklædningsrummet var vi også nødt til at sætte hende i kravlegården, for ellers stikker hun af fra os nu. Der er dog kun 2 tilmeldte på Camillas hold. Det er virkelig ærgeligt, men det var nu dejligt at komme i gang igen og Camilla var så træt da vi kørte hjem at hun faldt i søvn i bilen, men hun havde heller ikke fået meget middagssøvn, fordi Cecilie havde vækket hende. Til aften spiste oldemor sammen med Camilla og Cecilie, idet hun skulle lægge dem i seng, da mor og far skulle på Flammen i Horsens, for at spise.

 

29-08-2014: Til formiddag var Camilla med mor, far og Cecilie ude at handle ind til fars fødselsdag. Camilla havde sovet længe og spist sen morgenmad og virkede ikke sulten da vi kørte hjem. Til gengæld var hun så træt at hun næsten faldt i søvn i bilen på vej hjem til Solbjerg. Derfor blev hun og Cecilie kørt ned til oldemor, hvor hun blev lagt i seng og fik lidt ymer med havregryn at spise da hun vågnede. Camilla holdt ud helt til kl. 22 til aften og faldt i søvn med det samme, da vi kom hjem.

 

30-08-2014: I dag holdte vi fars fødselsdag. Camilla havde fået sig en dejlig middagslur og var frisk da gæsterne ankom kl. 15. Det var både farmor, farfar, oldemor Mona, oldemor Inger, faster og Henrik der kom. Camilla hyggede sig med at lege med alle gæsterne og når hun ikke lige sad ved bordet for at spise, så sad hun på trampolinen, der er blevet hendes nye yndlingssted at være. Camilla ville ikke rigtig spise aftensmad og blev meget hysterisk, så hun blev lagt i seng, men efter en lille lur på ca. ½ time vågnede hun op igen og var meget utilfreds. Derfor blev hun taget op igen, hvorefter hun nu spiste to portioner ris med karrysovs og var klar til at lege lidt mere inden desserten. Efter desserten blev hun lagt i seng igen og sov nu helt indtil næste dag. Camilla er blevet enormt dygtig til at holde balancen selv når hun står på gulvet og har også taget to små skridt i dag uden støtte. Små skridt for Camilla, men et STORT skridt for hendes forældre.

 

31-08-2014: I dag har været ren afslapning ovenpå en ferieuge, hvor der alligevel er sket meget. Camilla har siddet det meste af dagen på trampolinen og leget med diverse legesager. Vi har ikke fået øvet så meget gang med hende, men hun tager da et par små skridt selv når man giver slip på hende.

 

01-09-2014: Ferien er slut og Camilla er kommet i vuggestue igen i dag. Hun gik selv med mor i den ene hånd fra stuen og ned til morgenmad. Her tog hun 4-5 skridt helt alene hen i favnen på pædagogen (Stine). Det er virkelig flot og inden ugen er omme er hun nok begyndt at gå selv.

 

04-09-2014: Camilla blev i vuggestuen i dag mødt af noget af et sanseunivers. Der var balloner, lyskugler, et bassin med plastikbolde man kunne boltre sig i og putte i munden, smagsprøver, dufteæsker og en hel fantastisk stemning af glade og nysgerrige børn blandet med skøn musik og snak.

 

05-09-2014: Oldemor hentede Camilla i vuggestuen som sædvanligt om fredagen, men far og mor var ikke med til at spise til aften, da de var til hvert deres arrangement til festugen i Århus. Derfor overnattede Camilla hos oldemor.

 

06-09-2014: Camilla brugte det meste af dagen i dag sammen med oldemor, hvor de bl.a. var ude at gå en tur i det gode vejr. Hun har nydt at få oldemors udelte opmærksomhed. Da vi hentede hende havde hun lært at sige: “hov”.

 

07-09-2014: I dag var der gensyn med Camillas mødregruppe (Tobias, Felix og Johanne), samt deres mødre (Mette, Maria og Line) og deres ældre brødre (Jonas og Silas). Tobias og Felix var vokset meget og kunne begge gå omkring. Johanne kunne kun hoppe på numsen, men hun er jo også lidt yngre end de andre. Camilla var ret glad for at sidde på gulvet og lege med magneter sammen med Cecilie og drengene.

 

09-09-2014: I vuggestuen har de været kreative i dag. På Camillas stue (girafstuen) har de malet fine malerier, hvor der også blev lavet dyrespor med en plastik-krokodille og hjulspor i malingen med en legetøjstraktor. Om eftermiddagen var der Mini-OL i Spiren. Det startede ud med kaffe, kage og frugt og “fri leg” på legepladsen inden aktiviteterne blev skudt i gang kl. 16.30. Camilla var ret glad for kagen og da hun først havde smagt på det kunne vi godt glemme ALT om at få hende til at spise frugt efterfølgende. Camilla var ikke med til aktiviteterne, så mens mor og far gik rundt til posterne sammen med Cecilie, gik Camilla og oldemor rundt og hyggede sig på legepladsen. Camilla var med Cecilie, mor, far og oldemor til gymnastik i dag. Hun hyggede sig med at kravle rundt på banen, der var opstillet. Hun syntes specielt godt om gyngerne, der er lagner bundet op i to store tove fra loftet. Hun fandt faktisk også glæde ved mange af de andre aktiviteter vi lavede. Fx kunne hun godt lide at lege med boldene, at “ride” på mor og de afsluttende sange, hvor hun bliver nusset lidt på ryggen. Camilla begyndte også at gå til gymnastik – dvs. at hun flere gange tog 5-6 skridt uden støtte helt alene. Meget dygtig pige.

 

10-09-2014: I dag har Camilla leget på legepladsen i det gode vejr sammen med de børn, der ikke var på tur. Hun er stadig glad for at gå lidt rundt og er nu også begyndt selv at rejse sig op fra gulvet og gå 5-6 skridt. Til aften var hun meget rød og hævet i bleregionen og havde små røde knopper og blærer både der, samt på knæ, fødder og hænder. Hvis det ikke er bedre i morgen tidlig må vi til lægre med hende.

 

11-09-2014: Da vi afleverede i vuggestuen i morges spurgte vi pædagogen om hun havde et bud på hvad det er for nogle knopper Camilla har fået. Hun syntes meget at det lignede hånd-mund-fod-syge og da de har haft flere tilfælde for nylig, var det hendes bedste bud, så vi tog Camilla med hjem igen. Fik en tid ved lægen kl. 11.45, der bekræftede at det var hånd-mund-fod-syge og Camilla har derfor været hjemme hele dagen.

 

12-09-2014: Camilla har også været hjemme i dag sammen med mor, idet vi vurderede at hun stadig var en potentiel smitte-kilde. Om eftermiddagen tog vi dog ned til oldemor og Cecilie og fik kaffe inden mor gik hjem igen. Camilla har heldigvis ikke virket påvirket af sygdommen.

 

13-09-2014: Camilla og mor gik til formiddag en tur med klapvognen i det dejlige vejr, for at give de syge lidt fred. Vi tog først i Rema for at handle, derefter gik vi ned til oldemor og drak kaffe og så en tur til bagagerumsmarked på skolens parkeringsplads inden Camilla blev puttet til sin middagslur. Camillas ordforråd begrænser sig stadig mest til “hov”, men en gang imellem lyder det som “av” og hvis man lytter virkelig godt efter kan hun også sige “hej” og “vufvuf”.

 

16-09-2014: I dag har Camilla været på biblioteket sammen med Sara, Sophia, Olivia, Conrad, Laurits S. og Mikkel. Her blev der leget, læst bøger og sunget sange.

 

17-09-2014: I dag har Camilla været ude at lege på den store legeplads sammen med Conrad, Laurits S., Sophia og Olivia.

 

19-09-2014: Camilla kan nu gå flere skridt selv og er begyndt at gå rundt bare for at gå rundt – ikke kun for at nå hen til noget.

 

20-09-2014: I dag var vi til familie-fest hos oldemor Inger og for første gang i meget lang tid var hele familien samlet. Camilla var i godt humør og spiste godt til festen og hyggede sig med at sidde på gulvet og lege og se på de større børn tegne m.m. Allermest tid brugte hun dog på at gå rundt med Frida (Brians (fars fætter) datter på ca. 13 år) i hånden.

 

21-09-2014: Camilla har udvidet sit ordforråd med “mor” – og moderen er meget stolt.

 

23-09-2014: I dag har Camilla været i junglen sammen med Sophia, Olivia, Aya, Sara, Mikkel, Laurits S., Silje, Benett, Zalan, Albert og Tristan. Her kravlede de op ad bakkerne og balancerede på store træstammer.

 

24-09-2014: I vuggestuen (og børnehaven) har de startet endnu en emneuge. Denne gang med temaet “Fra jord til bord”, hvor der sættes fokus på at fortælle børnene om hvordan maden bliver til. I dag har de således været med til at lave æblesaft på legepladsen og fik små smagsprøver. Camilla kunne godt lide det. Hun har dog været meget træt i dag. Faldt i søvn i formiddags i klapvognen på legepladsen og sov derfor sen middagslur (12.40-15.40). Alligevel virkede hun meget træt da hun skulle i seng og hun faldt da også hurtigt i søvn. Vi frygter lidt at hun nu er ved at tage sig en sygeomgang.

 

25-09-2014: Til morgen var Camillas temperatur heldigvis helt normal, så hun kom i vuggestue.

 

26-09-2014: I dag fejrede de Emils fødselsdag i vuggestuen. De fik pandekager og æblegrød og det var noget Camilla kunne lide.

 

27-09-2014: Efter morgenmaden tog Camilla til Hurup sammen med mor og Cecilie hvor vi skal være indtil mandag. Camilla blev lidt skræmt lige da vi ankom, men faldt hurtigt til ro igen og fandt sig til rette hos Lis og Jørgen. Vi fik dejlig frokost da vi ankom og bagefter kom Camilla op at sove. I starten ville hun ikke sove, men da Jørgen så lagde sig op til hende faldt hun hurtigt i søvn. Camilla spiste en masse aftensmad, som var boller i karry. Hun kom lidt senere i seng end normalt, men var godt nok også træt da hun kom i seng og faldt også forholdsvis hurtigt i søvn.

 

28-09-2014: Camilla vågnede omkring kl. 8 i dag. Efter morgenmad tog vi til Neesund. Camilla og Cecilie sad i klapvognen som Lis og mor skubbede hele vejen derned. Cecilie fodrede Camilla med Mariekiks og saltstænger på vejen derned. Da vi kom ned til vandet mødtes vi med Jørgen, der ankom i bil. Camilla legede mest på stranden med sandet, sten, tang og hvad hun ellers kunne finde. Hun fik også lov til at gå lidt i vandkanten med mor i hånden og det var hun helt vild med. Bagefter sad vi og fik vand og kiks på bænken ved færgeafgangen. En rigtig hyggelig formiddag i dejligt vejr, der sluttede af med en gåtur hjem igen. Hjemme igen var det blevet frokosttid og Camilla som var meget træt lagde sig også meget nemt til at sove bagefter – når bare Jørgen gik med op i seng. Eftermiddagen gik med leg og madlavning. Til aften fik vi fiskefrikadeller, kartofler og blomkål og det faldt i god smag hos Camilla, der spiste fiskefrikadeller til der næsten ikke var flere. Det var nemt at putte Camilla til aften. Al den friske luft havde gjort hende mør.

 

29-09-2014: I dag sov Camilla til kl. halv 9. Efter morgenmad tog Lis og mor med Camilla og Cecilie på legepladsen oppe ved togstationen. Det var hyggeligt og igen havde vi rigtig dejligt vejr. Inden vi gik hjem, smuttede vi lige i Røde Kors Genbrugsbutikken og her fik Camilla en mus (bamse) med kæmpe fødder og sko på af Lis. Da vi kom hjem igen fik vi frokost, hvor Camilla spiste den fiskefrikadelle hun efterlod fra aftensmaden, men ellers var hun ikke særlig sulten efter alle de kiks hun og Cecilie spiste på turen til og fra byen. Efter en lille middagslur kørte vi hjem til Solbjerg. Camilla sov slet ikke i bilen på vejen hjem. Far stod klar med aftensmaden da vi kom hjem og bagefter kom Camilla i seng.

 

30-09-2014: Camilla har i dag været på legepladsen og lege i det våde vejr.

 

03-10-2014: De mindste børn i vuggestuen var i dag samlet på uglestuen, hvor der blev leget meget med køkkenting og dyr.

 

07-10-2014: I dag lavede de motorikbane i vuggestuen henover reolerne af alle de madrasser og puder de kunne finde. Camilla kunne slet ikke holde sig tilbage, for hun er vild med at kravle på alting. Der var også en kravletunnel.

 

08-10-2014: I dag lavede de græskar i vuggestuen. Pædagogerne havde skåret hul i toppen af græskaret og så fik børnene ellers lov til at tømme det for kerner. Bagefter blev der skåret huller til øjne og mund og “låget” blev sat på igen. De pynter fint i atriumgården mellem stuerne. Camilla overværede de store børn og undersøgte de kerner der var taget ud.

 

14-10-2014: Da Camilla skulle puttes til aften, så vi at hun har fået et nyt udslæt på maven. Det virker ikke til at genere hende og ser ikke slemt ud, så vi afventer lige og ser hvordan det går i morgen.

 

15-10-2014: Til morgen var Camillas udslæt uændret – hverken værre eller bedre, så vi holdte hende hjemme og tog hende med til lægen, hvor Cecilie havde en tid. Lægen mente at det blot var en reaktion på en virus-infektion og i vuggestuen sagde de at det ofte fremkommer efter en sygdomsperiode. Det hænger jo meget godt sammen med at Camilla var sløv i weekenden og havde feber i søndags. Måske det hele er forårsaget af vaccinationen, men det er jo svært at spå om på denne årstid, hvor der er meget snue i luften.

 

16-10-2014: I dag har vuggestuen været på tur. Alle var ude at løbe/kravle og hoppe i vandpytter. På vejen hjem fik børnene en køretur rundt i bussen. Det var rigtig sjovt. Camilla faldt dog i søvn på turen, hvilket betød at hun sov en tidlig lur og dermed var lidt træt da hun blev hentet. Da vi kom hjem hyggede hun sig dog udenfor sammen med Cecilie mens mor gjorde et bad klar. Og det skulle vise sig at blive lidt af et cirkus. Camilla og Cecilie havde fået hver sin kande at lege med i badet. Da mor på et tidspunkt vendte ryggen til, fik hun pludselig våde fødder, idet Camilla valgte at tømme sin kande ud over hele gulvet. Det var også lidt vanskeligt at få hende til at blive siddende i badet, men hun hyggede sig i hvert fald. Endda så meget at hun, mens mor skiftede Cecilie, hoppede op i badekarret igen – med nattøj på! Og så kunne vi så starte forfra med at skifte hende. Hun var lidt utilfreds da hun blev lagt i seng, men faldt dog alligevel hurtigt i søvn.

 

22-10-2014: I dag lavede de uhyggelige spøgelser, hekse og græskar i vuggestuen. Og så nåede de en tur på legepladsen, hvor alle fik leget på den store legeplads.

 

23-10-2014: Camilla var i dag på girafstuen og lege sammen med Aya, Sara, Albert, Conrad og Laurits S. Der var dejlig meget plads og rum til bare at være på og lege.

 

04-11-2014: Camilla har i dag lavet skum-fodbad sammen med de andre små og mellem vuggestuebørn. Det var skønt at sidde med fødderne i det varme skum og Camilla havde det over hele kroppen.

 

05-11-2014: I dag er de begyndt at lave julehemmeligheder på stuerne. Så er der god tid til bare at julehygge i december.

 

12-11-2014: I dag har det kreative, hemmelige juleværksted i vuggestuen atter været i gang og mange nåede også en tur på legepladsen.

 

14-11-2014: I dag har Camilla været på tur i Solbjerg sammen med Emil, Tristan og Silje. De så på alle de store maskiner der er i gang rundt omkring.

 

15-11-2014: I dag var Camilla, Cecilie og mor i Sattrup for at lave juledekorationer sammen med moster, Ida, Laura, mormor, morfar, Lis og Jørgen. Det var tydeligt at der var mange “nye” mennesker for Camilla, for den første halve time hang hun i benet på mor og der gik faktisk lidt lang tid før hun var helt tryg ved andre. Hun virkede også træt og humøret var ikke helt i top. Efter frokost livede hun dog lidt op og var i strålende humør indtil vi skulle hjem. Der var dog heller ikke gået 5min før Camilla var faldet i søvn i bilen.

 

17-11-2014: Camilla er begyndt at sprede armene for at give krammer. Det ser virkelig sødt ud når hun vil sige godnat til storesøster og kaster armene omkring hende og presser sig ind mod hende. Det er virkelig skøn søskendekærlighed.

 

29-11-2014: Gave fra farmor og farfar: Putteboks med musik.

 

30-11-2014: Juletræsfest på mors arbejde – juleklip, dans og sang om juletræet og slikposer. Adventsgave fra oldemor: bog? Adventsgave fra moster: glimmersko, bog, grillhandske og udstikkerforme. Gave fra Maria: vinduespynt (hjerter).

 

01-12-2014: Kalendergave: Chokoladejulekalender.

 

02-12-2014: Kalendergave: Pung med Duplo-klodser.

 

03-12-2014: Kalendergave: Malebog og farver.

 

04-12-2014: Kalendergave: Legemad (fisk)

 

05-12-2014: Kalendergave: Malebog og  Aktivitetsbog med Rasmus Klump + farver.

 

06-12-2014: Kalendergave: Stempler til børnenes aqua-doodle.

 

07-12-2014: Kalendergave: Hus med lyd. Adventsgave: slange og nederdel.

 

08-12-2014: Kalendergave: Kalendergave: Bestik og bog “Hvem gemmer sig i Junglen?”

 

09-12-2014: Kalendergave: Duplo hund + Duplo orm.

 

10-12-2014: Kalendergave: Peter Plys tegninger med farveblyanter og klistermærker.

 

11-12-2014: Kalendergave: Hello Kitty tuscher + Hello Kitty male/tegnebog.

 

12-12-2014: Kalendergave: Hello Kitty taske med ringe til at sætte sammen til en kæde.

 

13-12-2014: Kalendergave: Tuscher.

 

14-12-2014: Kalendergave: legemad (morgenmads-platte). Adventsgave: pez, pop-up-bog og DVD med “Pyrus på Pletten”.

 

15-12-2014: Kalendergave: Hammer med lyd.

 

16-12-2014: Kalendergave: Træ-vendespil + orange massage-bold.

 

17-12-2014: Kalendergave: Duplo dyr (gris, får og kanin).

 

18-12-2014: Vuggestuen har i dag været ude og lede efter Julemanden. De fandt hans bukser, hue, kåbe og sæk med lækre kiks, popcorn og rosiner. En hyggelig dag. Kalendergave: Sandkasse-legetøj (spade, rive og si) med øjne.

 

19-12-2014: Kalendergave: Sylvanian Ælling med badering + stor flyvemaskine.

 

20-12-2014: Kalendergave: Flodhest-bamse + pop-up bog “Hvorfor smiler snemanden”.

 

21-12-2014: Kalendergave: Duplo giraf + Duplo kanin. Adventsgave: Spillende æsel-bamse, der klapper med ørerne + DVD med Mickey Mouse juleshow.

 

22-12-2014: Kalendergave: Duplo elefant + bogen “Hvem gemmer sig på gården?” Gave fra oldemor: Hvalmor, der sprøjter med vand i badekarret og hendes to små hvalunger.

 

23-12-2014: Kalendergave: Rasmus Klump fold-ud-malebog + tuscher.